Pædagogisk- didaktiske overvejelser omkring plantehold

Dagtilbud

Målgruppe:
Da vi alle tre er på dagtilbudsspecialisering, har vi valgt at fokusere på børnehavebørn i alderen 3-6 år som værende vores målgruppe. Dog har vi reflekteret over, at det er muligt at arbejde med planter, i arbejdet med alle aldersgrupper og forskellige funktionsniveauer, så længe der er engagerede professionelle til stede til at stilladsere og tilpasse det der kræves i såningen, pasningen og høstningen.
I og med at vores målgruppe er børn i dagtilbud, er det den styrkede pædagogiske læreplan vi arbejder ud fra når vi planlægger aktiviteter med børnene i daginstitutionen. I den styrkede pædagogiske læreplan er der beskrevet et ud af seks læreplanstemaer omhandlende natur, udeliv og science:

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0­-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed (Børne- og socialministeriet, 2018, s. 45).

I forbindelse med planteholdet, vil vi tage udgangspunkt i bl.a. at give børnene en begyndende forståelse for betydningen af bæredygtighed, erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og udvikle deres nysgerrighed for menneskets forbundenhed med naturen.

Planter er det der skaber vores landskaber, både som noget diskret vi ikke altid får øje på, og som noget dominerende der både med deres farve, bredte og højde vækker vores opmærksomhed. Børn i dagtilbud vil også møde disse planter, hvad enten der er tale om de diskrete eller de dominerende. Børn er ivrige for at lære planterne at kende, og pædagogerne har en vigtig rolle i forhold til at give børnene nogle gode oplevelser med planterne og naturen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 83-84). Den interesse og viden som børnene kan opnå ved at undersøge planterne i naturen sammen med pædagogerne, kan medvirke til at børnene opnår naturfaglig dannelse, og på den måde opnå en begyndende forståelse for miljøet/bæredygtighed og den verden vi lever i (Kryger & Kardyb, 2013, s. 6).

Når vi laver plantehold i dagtilbuddet, kan vi give børnene en forståelse af, at de er med til at plante eller så noget, som de ved at vande og passe, vil kunne følge i den proces det gennemgår. 

De fleste børn i dagtilbud har arbejdet med hvad sund og god kost er, men de fleste kender ikke til dyrkningen af egne råvarer. Hvis vi kigger generationer tilbage, voksede børn op med frugttræer, køkkenhaver og levende dyr i haverne. Undersøgelser viser at det er et andet billede der tegnes i dag, da børnene ikke længere automatisk får natur- og udelivsoplevelser.

Det at arbejde med planter i naturen og dyrkning af haver er med til at styrke:

• At være udendørs stimulerer til bevægelse, og at være i det grønne, gør os nysgerrige, kreative og glade.
• At glæde andre med resultatet af sit arbejde med egen avl.
• At opleve haven gennem årstiderne og dermed skiftende afgrøder og processer giver en forståelse for, hvordan råvarerene er skabt. 
• At give børnene mulighed for at eksperimentere på andre måder. 
• At skærpe børnenes koncentrationsevne af den simple årsag, at der er frisk luft og dagslys. (Villesen & Brædder, 2017, s. 3).     

Pædagogisk forløb

I sammenkobling med vores dyrehold, forestiller vi os at institutionen eksperimenterer med at undersøge kyllingernes foders kredsløb, ved at sætte kornblandingen til spiring, og opleve dette spire og vokse på ny. Vi har valgt at så kornblandingen på vat, for tydeligere at kunne følge den tidlige udvikling af frøene.

Mål:

Børnene får erfaring med årsag, virkning og sammenhænge- herunder spiringsprocesser.

Børnene oplever at udnytte naturens ressourcer på en hensigtsmæssig måde, ved at skabe et kredsløb (Bæredygtighed)

Fokusord: frø, spire, kimrod, kimblad, kredsløb, dyrkning.

Børnene skal indsamle kornene/frøene fra kyllingernes foder, og til at starte med lægges det på vat, som er væddet i vand. Her ses en spiring med kimrødder og kimblade indenfor få dage. Det er tydeligt se udviklingen, mens spiringen foregår når det er på vat, og spirene plantes efter et stykke tid ud i jorden med mellemrum, så det har mulighed for at vokse sig stort og afgive nye frø, som kan benyttes på ny. Kornblandingen vi har valgt at benytte indeholder bl.a. solsikkefrø og hvedekorn.

Børnene vil gennem processen, få oplevelser og erfaring med specifikt solsikker og hvedeplanter. Dette vil kunne inspirere til at lave forsøg med andre frø og korn, hvor børnene igen får indblik i et kredsløb omhandlende f.eks. agurk, tomat, peberfrugt og gulerødder, som alle ville kunne indsamles fra deres madpakkerester og dyrkes. Ved at de er med til at så, dyrke og høste vil de eksperimentere med årsag, virkning og sammenhænge, og dermed være en del af en bæredygtig udvikling i forhold til at afgrøderne benyttes til fulde og udnytte de ressourcer mennesket kan udvikle i samarbejde med naturen. F.eks. at mennesket sørger for at bestemte frø/korn sås, naturen tilfører sollys og vand, mennesket høster og benytter resultatet til gavn for både mennesket og naturen.
For at bevare børns oplevelser med køkkenhaver i nærheden, vil dette forløb være aktuelt og ville kunne vække deres nysgerrighed for "fra jord til bord" princippet.
Pædagogerne har hovedansvaret for at forløbet består, og at medinddrage børnene med naturfagligt fokus og en eksperimenterende tilgang.

                                                          Spirerne er her plantet i jord.

Litteratur:
Børne- og socialministeriet. (2018). Indhold i den pædagogiske læreplan. I: Den styrkede pædagogiske læreplan rammer og indhold (s. 12-47). Lokaliseret d. 14. januar 2020 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web_1.pdf

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Konkrete Videns- og færdighedsområder I: Natur og udeliv Uderummet i pædagogisk praksis (s. 81-181). Forfatteren og Hans Reitzels Forlag.

Villesen, P. & Brædder, A. (2017). Hvad sjov er der ved at dyrke sig egen mad? I: Rullende køkkenhaver- Pædagogisk arbejde med børn og mad. (s.3) Aarhus: Smag på Aarhus. Lokaliseret d. 20. januar på: http://smagpaaaarhus.dk/wp-content/uploads/2017/03/Rullende-Køkkenhaver-drejebog.pdf?fbclid=IwAR30-iTA6XlimrJH3mAfdwMs0rCsNmRORUX8pj6q26a-c1c1EO1UAswgfqQ

Kryger, I. & Kardyb, D. (2013) Miljø og bæredygtighed i relation til de pædagogiske læreplaner. I: Bæredygtighed i børnehøjde Om at formidle miljø og bæredygtighed til førskolebørn. (s. 6-7). Lokaliseret d. 20. januar 2020 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/Bæredygtighed%20i%20børnehøjde.pdf?fbclid=IwAR2nHr85hb4d6p6IKEm8w_xAdy-nVOc6_d0r2bhQiYt5tPKpTYJXv3sFfWg