Pædagogisk- didaktiske overvejelser omkring aktiviteterne i biotopen

Dagtilbud

Vores målgruppe er børn i alderen 5-6 år i dagtilbud, og det er dermed den styrkede pædagogiske læreplan vi skal arbejde ud fra når vi planlægger aktiviteter med børnene i daginstitutionen. I den styrkede pædagogiske læreplan er der beskrevet et ud af seks læreplanstemaer omhandlende natur, udeliv og science:

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0­-5 år.  De to pædagogiske mål er følgende:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed (Børne- og socialministeriet, 2018, s. 45).

Overordnet mål for aktivitet 1-4:
Børnene deltager i friluftslivs- og læringsaktiviteter i og omkring biotopen, som tager afsæt i dyre-og plantelivet.

Delmål for aktivitet 1- Olielamper af ler og lysesiv:
Børnene får erfaring med- og viden om lysesiv.
Børnene eksperimenterer med ler i dens forskellige former og konsistens.
Børnene får erfaring med sammenhænge og muligheder i processen med udformningen af olielamperne. 

Delmål for aktivitet 2- Livstræer:

Børnene går på opdagelse i skoven for at finde livstræer.
Børnene tilegner sig katalog, analog og dialogisk viden om Livstræer.
I samarbejde med en voksen, navigerer børnene rundt i skoven ved brug af livstræs-appen. 

Delmål for aktivitet 3- Musefælde:

Børnene bygger en musefælde.
Børnene får mulighed for at fange og undersøge en mus.

Delmål for aktivitet 4- Byg en biotop af naturens materialer:

Børnene indsamler- og får erfaring med materialer omkring biotopen.
Børnene bygger deres egen biotop ud af naturens materialer.

Der er gode muligheder for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så det stilladserer børns alsidige tilgang for at opleve og erfare forskellige læreprocesser, når naturen udgør læringsmiljøet. Naturen og nærmiljøet åbner op for andre muligheder for at erfare og lære end de muligheder der er i en institution. Der vil i naturen opstå muligheder for at knytte forskellige vidensformer, som f.eks. analoge, dialoge og kataloge vidensformer. Når børn opnår katalogviden, vil kobling til den analoge viden være styrkende for interessen og bidrage til at levendegøre forløbet. Yderligere vil koblingen mellem vidensformerne bidrage til at gøre abstrakt katalog viden mere meningsfuld for børnene ved at de knytter sociale, emotionelle og kropslige oplevelser på læringsprocessen (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 55- 56).

Alle vores beskrevet aktiviteter bidrager til at børnene får mulighed for at knytte de forskellige vidensformer, for at kunne opleve en meningsfuld helhed i deres omgivelser og dennes muligheder for erfaringsdannelse inden for naturvidenskab. I forhold til de pædagogiske mål for læreplanstemaet giver det børnene mulighed for aktivt at observere og undersøge naturfænomener i deres omverden, og herunder arbejde med begynde matematisk opmærksomhed. Vi har i processen med udførelsen af aktiviteterne selv oplevet og reflekteret over koblingen af vidensformerne, og fået italesat den tavse viden der opstår om erfaringsopnåelsen, for at blive klogere på hvornår de forskellige vidensformer opstår for os hver især. Nedenfor kommer vi nærmere ind på vidensformerne og giver eksempler på vores refleksioner i forbindelse med udførelsen af aktiviteterne:

Katalogviden er viden som er videnskabelig og faktabaseret (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 60). F.eks. at de pågældende siv hedder lysesiv og indeholder marv. - At livstræer er fredede træer, fordi de er vitale for biodiversiteten eller at naturens materialer har forskellige begreber og/eller egenskaber.

Analog viden er en sanselig viden som baseres på sansemæssige erfaringer og iagttagelser om naturen og naturfænomener (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 60). F.eks. når børnene mærker leret, ser og føler hvordan de store lerskrænter er en del af jordens beståen og mærker hvordan livstræernes form og udseende har sammenhæng med de vi ved om deres baggrund for at være livstræ. 

Dialogisk viden er viden, som opstår når børn og voksne samtaler om indtryk og fortolker hinandens erfaringer og iagttagelser (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 60). F.eks. hvis vi fanger en mus, som undersøges og der i dialogen om musens udseende, opstår forskellige indtryk af farve og form, som kan være med til at skabe ny viden, der opnår værdi. Eller når der indsamles materialer til at bygge biotopen, opstår der erfaringsdeling omhandlende materialerne- er de lette eller tunge- er de runde eller aflange- er de bløde eller hårde.

Kropslig viden er viden, som opstår når hjernen og kroppen benyttes som helhed i læringsprocesser. Kroppen er væsentlig at indtænke i alle læringsforløb, da små børn lærer gennem deres kroppe. Mange studier viser at børn der bevæger sig, lærer bedre end børn der er passive (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 60- 61). F.eks. I jagten på livstræer, hvor der skal navigeres rundt i skovens terræn kan det blive nødvendigt at balancere og benytte grundbevægelserne undervejs. Eller når lerlamperne brændes på bålet og de mærker varmen og erfarer teknikker, som de afprøver i optænding og brænding.

Phronesis viden er abstrakt viden, som består af vores erfaringer fra tidligere (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 61). F.eks. når børnene skal bygge deres model af biotopen, vil de kunne benytte de materialer der er omkring biotopen, og som de tidligere har stiftet bekendtskab med. De har f.eks. stiftet bekendtskab med leret og opdaget hvor mosset gror, som vil fremme deres meningsfuldhed i udarbejdelsen.

Vores aktiviteter er planlagt til at foregå i små grupper, så vi kan være én voksen til en mindre gruppe børn. I aktiviteterne bl.a. med lerlamper med lysesiv og udformningen af biotopmodellen, har vi besluttet at børnene skal lave hver deres, da vi tænker at vi undervejs i processen vil se børnene samarbejde om at finde de forskellige ting, og give dem mulighed for at hente inspiration og videns dele med hinanden, mens de udformer deres individuelle udtryk.
I henhold til dagtilbudslovens pædagogiske mål for børns læring indenfor natur, udeliv og science, beskrives 4 faser, som børnene efterhånden vil kunne mestre med den erfaring de tilegner sig inden for naturvidenskaben. Helt konkret skal børnene have oplevelser og tilegne sig nogle færdigheder, og i et længere perspektiv vil børnene udvikle sig, med tiden, til at kunne tænke og handle abstrakt. Se modellen nedenfor:

(Kryger & Kardyb, 2013, s. 7)
Vores refleksioner i forbindelse med aktiviteterne, sammenholdt med modellen, omhandler børnenes oplevelser, færdigheder og deres sondring mellem disse felter, som vil gentage sig løbende og mange gange, inden de vil kunne udvikle evnen til at bevæge sig i de abstrakte felter.
Ved at børnene knytter de forskellige vidensformer, som vi har beskrevet, vil det bidrage til at arbejde med de konkrete felter som til sammen udløser en heldhed, hvor natur, bæredygtighed og sanserne er i spil.

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015). Vidensformer og hukommelse. I: Natur og udeliv Uderummet i pædagogisk praksis (s. 53- 57). Forfatterne og Hans Reitzels Forlag.

Børne- og socialministeriet. (2018). Indhold i den pædagogiske læreplan. I: Den styrkede pædagogiske læreplan rammer og indhold (s. 12-47). Lokaliseret d. 14. januar 2020 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web_1.pdf

Kryger, I. & Kardyb, D. (2013) Miljø og bæredygtighed i relation til de pædagogiske læreplaner. I: Bæredygtighed i børnehøjde Om at formidle miljø og bæredygtighed til førskolebørn. (s. 6-7). Lokaliseret d. 15. januar 2020 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/Bæredygtighed%20i%20børnehøjde.pdf?fbclid=IwAR2nHr85hb4d6p6IKEm8w_xAdy-nVOc6_d0r2bhQiYt5tPKpTYJXv3sFfWg