Udviklingsprojekt

Udviklingsprojekt

1. Problemstilling –Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis

Vi vil gerne arbejde med at udvikle børnenes naturfaglige viden og udvide deres forståelse af verden med naturfaglige begreber. Dette vil vi gøre ved bl.a. at se nærmere på begrebet antropomorfisme (dyr bliver menneskeliggjort og får menneskelige egenskaber) i en daginstitution, hvor vi konkret vil opdage og undersøge dyr i institutionen. Vi vil anlægge en biotop, med henblik på at børnene benytter denne til at tilegne sig naturfaglig viden om de dyr, der befinder sig i deres nærmiljø. Vi vil starte med at undersøge hvordan personalet i institutionen arbejder med naturfaglighed når der undersøges dyr. Vi vil tage udgangspunkt i den didaktiske aktionslæringsmodel, for at fastholde og strukturere vores forløb. Yderligere vil vi inddrage naturoplevelsens tre faser i vores fokus, som netop er fremsat på baggrund at et udviklingsprojekt, hvor børnehavebørn blev iagttaget i forbindelse med oplevelser med smådyr og naturmaterialer. Når børn og voksne bevæger sig i de tre faser, vil det være aktuelt at se nærmere på hvilke læringsrum vi bevæger os i undervejs. F.eks. hvordan vi bevæger os i opdagelsesfasen for at kunne iagttage børnenes udsagn, eller hvordan vi bevæger os i undersøgelsesfasen for at kunne iagttage og stilladsere børnenes naturfaglige begreber og viden.

2. Viden -planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?
Vi har tidligere beskæftiget os med begrebet antropomorfisme og skrevet en faglig artikel om netop emnet, som har vækket vores nysgerrighed i forhold til at undersøge hvorvidt pædagogerne oplever dette i deres praksis.
Den svenske forsker ved Högskolan Kristianstad i Sverige, Susanne Thulin har undersøgt, hvordan voksne og børn i daginstitutioner taler sammen om naturvidenskabelige fænomener:

”Mange pædagoger fortæller at de taler med børnene om naturvidenskab, og det gør de på sin vis også. Men mine observationer viser, at de voksne ofte taler til børnene om smådyr og insekter, som om de kan tænke og handle ligesom børnene. Pædagogerne giver dyr og planter menneskelige egenskaber, måske fordi de selv synes, at det er et svært emne at tale om. Men det forvirrer børnene, når de gerne vil vide noget om naturen. ” Udtaler Thulin (Beckett, 2013, s. 15).

I flere omgange, har Thulin undersøgt arbejdet med naturvidenskab og har haft fokus på forskellige aspekter i naturvidenskabens formidling. Hun observerede i første omgang kommunikationen mellem voksne og børn og senere, hvad det er børnehavebørn lærer om, når de lærer om naturvidenskab og børnenes spørgsmål om naturvidenskaben. Det viser sig, gennem disse studier, at børn har meget mere lyst til at fordybe sig i naturvidenskaben, end de voksne tror (Beckett, 2013, s. 15). ”… Det viser fx en aktivitet, hvor børn og pædagoger sammen undersøgte jord. Her stillede børnene 126 spørgsmål, og kun 11 af dem handlede om noget andet end emnet” fortalte Thulin. Hun oplevede hvordan voksne i mange tilfælde talte om noget andet, end det der kunne hjælpe børnene til at undersøge naturvidenskabelige fænomener. Når børn stiller spørgsmål for at få mere viden om naturen kan svar som: ”Nu skal bænkebideren til købmanden” forvirre børnene. Susanne Thulin mener, det er vigtigt, at man som pædagog styrker børnenes naturvidenskabelige bevidsthed og ikke bare snakker om dyrenes relationer, som om de var mennesker. Yderligere udtaler hun, at naturvidenskaben er en del af det liv vi lever, så hvorfor ikke åbne døren til den verden for børnene? (Beckett, 2013, s. 15).

I EVA’s undersøgelse blandt institutionsledere af dagtilbuds arbejde med natur og naturfænomener, har de skulle karakterisere måden at være ude i naturen på. Her svarer op mod 80% at de voksne følger børnenes nysgerrighed og svarer på deres spørgsmål. Når vi ser nærmere på besvarelserne, ser vi at kun ca. 20% af de voksne egentlig bruger naturfaglige ord om de ser og at kun 20% mener at det er vigtigt at børnene lærer de rigtige navne på de almindeligste fugle, insekter, træer og planter (Danmarks evalueringsinstitut, 2015, s. 51-53).

I forbindelse med disse undersøgelser har vi udformet undersøgelsesspørgsmål, som læner sig op ad den interessante sammenhæng mellem Thulins forskning og EVA’s undersøgelsesresultater, hvor de voksne egentlig mener at de svarer på børnenes spørgsmål, men at børnene giver udtryk for at de gerne vil vide noget, som ikke fremgår i de svar de får. Vi er nysgerrige på hvordan pædagogerne forholder sig til emnet, og vi ser frem til at kunne spørge ind til dette i praksis.

Vi har kontaktet Kernehuset i Augustenborg, som er en aldersintegreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi har valgt at kontakte en institution som ingen af os har relation til, fordi vi synes det er vigtigt at vi ikke risikerer at blive påvirket af tidligere relationer og erfaringer, når vi gerne vil undersøge pædagogernes synspunkt. På deres hjemmeside beskriver de at udelivet er en vigtig del af deres dagligdag. De går ture i skoven, laver udflugter til vandet og bruger deres store legeplads til forskellige ting. Dette leder os frem til at undersøge:

Taler personalet med børnene om dyr i naturen? Og hvordan?

Har de læringsmiljøer hvor børnene har mulighed for at undersøge dyr? Hvor meget fylder aktiviteter som disse i hverdagen?

Hvad synes de er vigtigt når børnene færdes i naturen?

Hvordan inddrager de læreplanstemaet ”natur, udeliv og science” i hverdagens aktiviteter?

Er der forskel på hvordan naturen og dets elementer benyttes alt efter hvilken årstid vi befinder os i? (Hvilken forskel?)

Foreløbig plan for udviklingsprojektet i Kernehuset (gruppe med 5 førskolebørn):

Mandag d. 17. februar- Besøg med beskrivelse af projektet og aftale detaljer med personalet.

Onsdag d. 19. februar- Observationsdag 1 hvor vi laver interview med personale og benytter undersøgelsesspørgsmål. Vi vil se på hvor børnene leger og bevæger sig hen på legepladsen, og kigge efter mulige steder til placering af biotop. Vi placerer os forskellige steder på legepladsen og nedskriver iagttagelser.

Torsdag d. 20. februar- Praksisafprøvning. Vi medbringer bænkebidere i terrarie og hjemmelavet sangkuffert med konkreter (Bænkebider blues) som opstart og intro. Børnene tegner en bænkebider. Efterfølgende går vi på opdagelse på legepladsen efter bænkebidere og andre smådyr. Vi har yderligere medbragt lups og terrarie som børnene kan benytte til opbevare og undersøge de fundne bænkebidere. Opfølgning med børnene. (Drøfte med personalet om de vil have dem stående til ugen efter)

Onsdag d. 26. februar- Starte med bænkebider blues sangkuffert. Efterfølgende anlægge biotop, hvor de fundne dyr fra forrige uge, kan slippes fri og leve i deres habitat. Evt. benyttes dug til at kategorisere dyr i biotopen.

Torsdag d. 27. februar- Starte med bænkebider blues sangkuffert. Tegn en bænkebider (forhåbentlig ser vi en udvikling fra første tegning).

Børneinterviews med følgende spørgsmål:
Hvordan ser en bænkebider ud?

Hvor lever den?

Hvad har været sjovt?

Kunne du tænke dig at undersøge andre dyr? Hvilke? 

- Observationsdag 2 på legepladsen efter anlagt biotop, med samme udgangspunkt som på observationsdag 1.

3. Iagttagelse –indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles –begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi vil benytte fotodokumentation, som vil være anonymt, og vi sørger for at det kun er børnenes hænder, fødder mm. der er på billederne, så deres ansigter ikke ses. Vi bruger lydoptagelser til interviews, som bliver efterbehandlet og nedskrevet. Alt dokumentationsmateriale slettes efter vores eksamen d. 20. marts 2020.

Som vi tidligere har nævnt, vil vi bruge kvalitative undersøgelsesmetoder ved at interviewe personale og børn i udviklingsprojektet og benytte iagttagelser. Yderligere skal børnene inden- og efter forløbet tegne bænkebidere, hvor vi håber på at kunne se at der er en forskel i udformningen.

Litteratur

Beckett, T. (2013). Tema: Natur og naturfænomener. I: Bakspejlet- forskning og ny viden om dagtilbud årgang 2013. (s.12-19). Danmarks Evalueringsinstitut. Lokaliseret d. 5. februar 2020 på: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Bakspejlet_2013%20Forskning%20og%20ny%20viden%20om%20dagtilbud%20årgang%202013.pdf?fbclid=IwAR0Tni7Wt5INixPbqeTULL5gx0fgecJPtO6SLFFkCogaK4JFEhlph7j1w8s

Danmarks evalueringsinstitut. (2015). Pædagogiske tilgange i daginstitutionerne. I: Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud. (s.51-55). Lokaliseret d. 5. februar 2020 på: https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/natur-naturfaenomener-dagtilbud