Dyreholdsopgave D+E

Dokumentation og formidling

Vi vil dokumentere kyllingernes udvikling gennem billeder og børnenes udsagn. Fokusordene hænges op på stuen, så de er tydelige for både børn og forældre. Dette vil også give forældre og pædagoger mulighed for at styrke sammenkoblingen mellem hjem og institution, og dermed forbedre børnenes oplevelse og samarbejdet. Vi vil stilladsere børnenes læreproces gennem brug af bl.a. fokusord, tegninger af kyllingernes udvikling og med supplerende aktiviteter omhandlende kyllinger. Se dyreholdsopgave C for ideer til disse aktiviteter, som både indeholder praktiske lege mm, sange og litteratur. 

Perspektivering

Ny viden:

Vi har tilegnet os viden om kyllingernes adfærd, livscyklus og levevilkår. F.eks. hvilket fodder de skal have, hvor varmt det skal være mens de har brug for varmelampe, og hvad der er godt for at udvikle sunde høns. - Kalken i æggeskaller er f.eks. nødvendige for deres maver. Vi har yderligere læst om forskellige racer af høns, og vil indenfor den kommende tid få erfaring med slagtning. Vi har forholdt os til aktiviteter med dyrehold i daginstitutioner, hvilket har været spændende, da det ikke tidligere er noget vi har beskæftiget os med eller oplevet i de institutioner vi har arbejdet i.

Etiske spørgsmål:

De kyllinger vi har anskaffet os, er slagtekyllinger, og vi har dermed oplevet den massive vægtøgning de gennemgår, på meget kort tid. Deres kroppe er enormt store og vi har observeret at de har svært ved at stå og gå for længe ad gangen. De trækker vejret meget hårdt og hele kroppen bevæger sig tydeligt. Dette kan være en konsekvens af den store vægtøgning. Til sammenligning med økologiske, fritgående kyllinger, er disse slagtekyllinger slagteklar på blot 40 dage, hvorimod de økologiske, fritgående kyllinger er slagteklar efter ca. 90 dage. De vokser langsommere, har mere plads og dagslys og deres levevilkår er generelt bedre. Vi har reflekteret over det etiske i at opdrætte disse slagtekyllinger. Det er en produktion, der skal gå stærkt og indtjene økonomi, så samfundet tjener på det. Når vi ser på de kyllinger vi har, er det svært at forestille sig 38.000 kyllinger i den størrelse, værende i den lade de kommer fra! Vi forestiller os at nogle dør undervejs, da de er alt for mange samlet på et sted.

Perspektiver:

Børnenes udbytte er beskrevet i dyreholdsopgave A+B+C.

Gode oplevelser med dyreholdet

D. 16. januar havde vi en aftale på en skole på Als. De underviser med aldersintegreret indskoling, hvor ca. 30 elever fra 0.-2. klasse er samlet, og delt på tre forskellige stamhold; Bøg, Ask og Pil. Børnene undervises efter niveau på faghold, men én gang om ugen er der stamholdsdag og USU, hvor de alle samlet på stamholdet. Efter aftale med stamholdslederen, tog vi derop i en USU time og var sammen med børnene i ca. 45 min.
Vi havde medbragt kyllingerne og startede kort med at fortælle om vores projekt, og kyllingernes adfærd og levevilkår. Vi havde medbragt hvedekorn, kornblanding, majs, nudler og brødstykker som børnene kunne håndfodre kyllingerne med. Yderligere havde vi medbragt en morder, så børnene kunne prøve at male hvedekornet til mel- dette vakte stor interesse og engagement, og mange af dem ville prøve.

Vi tog hver en kylling og fordelte os i stamholdslokalet med dem. Børnene samledes på de tre steder, og nogle gik i gang med morderen. Der var få børn som ikke brød sig om at røre kyllingerne, og holdte sig derfor til at male mel og observere på afstand til at starte med. Dog oplevede vi, som tiden gik, at de alligevel blev nysgerrige nok til at prøve at fodre eller stikke hånden ned til dem.
Børnene var ivrige for at fodre kyllingerne med de ting vi havde medbragt, og flere spurgte om de også måtte smage på det. Dette havde vi forberedt os på, og havde derfor opbevaret det så børnene også kunne smage. Yderligere kunne det også bidrage til at oplevelsen med kyllingernes mad blev mere hverdagsnær for dem, i og med at de til daglig også spiser det samme. Mange af dem havde viden om kyllinger og høns i forvejen, og flere havde bedsteforældre med høns derhjemme.
Mens børnene aede, undersøgte og fodrede kyllingerne var der flere dialoger i gang. F.eks.:
- Kyllingerne spiser hvede, som kan blive til mel, som kan bruges til at bage med.
- Undringer over slagtekyllingernes livscyklus.
- Forskelle på kyllingens form: Hårde og ruflede ben, bløde fjer og dun, skarpt næb som nibbede i hånden når de spiste.

Til slut havde børnene set hvordan kyllingerne gør når de spiser, og skulle nu selv prøve at spise på samme måde, og spise det samme mad. De fik hver en tallerken med majs og satte sig på knæ med hænderne på ryggen, som illustrerede vingerne. Inden de gik i gang måtte vi lige demonstrere hvordan det skulle foregå...

D.17. januar havde vi en aftale med en børnehave på Als. Da vores målgruppe i forholdt til dyreholdet er børn i dagtilbud var vi nysgerrige på at se hvordan deres reaktion i forholdt til kyllingerne ville være. Da vi ankom og børnene så hvad vi havde i den medbragte kasse, tiltrak det hurtigt mange børn, som var meget interesserede i at komme til kyllingerne, fodre og ae dem. Da det var blandet yngste, mellem og store børn havde vi medbragt låg fra marmeladeglas, i tilfælde af, at det kunne øge trygheden i at skulle håndfodre kyllingerne. Kyllingerne har en størrelse nu, hvor det godt kan gøre ondt på børnehænder at mærke hakket. De startede alle med at fodre med korn i låget, men efter noget tid prøvede nogle af børnene, at have kornet direkte i hånden. Børnene fodrede kyllingerne med kornblanding, hvedekorn, nudler og æggeskaller. Flere af børnene havde en forforståelse omkring æggeskallerne og kyllingerne og vi hørte flere sige at når kyllingerne fik æggeskaller, så måtte de snart skulle lægge æg. Vi blev overraskede over børnenes angegement og gåpåmod, og der var rigtig mange af dem der bevarede interessen længe. De mærkede kyllingernes dun på hovedet, fjer på kroppen og de ru hønsefødder med skarpe klør.