Friluftslivsdag

Noldes Plads i Nørreskoven på Als

Målet med dagen lød således:

-at I får afprøvet jer selv under primitive forhold.
- at I reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.
- at I tilegner jer kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur

Det vi især havde taget til os i planlægningen af vores friluftslivstur, var at dagen skulle indeholde overskud af tid- underskud af ting, som en del af et afbræk fra hverdagens overskud af ting- underskud af tid. I forhold til målene for turen, har vi gjort os overvejelser om hvordan disse skulle opfyldes i løbet af vores friluftslivsdag. Vores overvejelser i forhold til at afprøve de primitive forhold omhandlede hovedsageligt de basale behov, som beklædning, toiletforhold og mad som blev udfordret derude i løbet af de mange timer. Vi er alle vant til at færdes i naturen og nyder det, men det var første gang vi skulle prøve at være der over en hel dag, hvor morgen til aften skulle være forsynet med remedier hjemmefra. 

Vi havde planlagt dagen ud fra Edlevs Tur- tjekliste, som fremgår i ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde” så alle var helt klar over hvem der medbragte hvad. Vi havde undersøgt forholdende omkring den biotop vi havde i tankerne at benytte og vægtede at der var skov, bålplads, shelter og strand i nærheden. 

Vi ankom til Noldes plads i Nørreskoven på Als, og besluttede os for at undersøge området væk fra stier og veje. Vi havde på forhånd undersøgt nogle af skovens muligheder og havde for øje at der i skoven kunne opleves livstræer, lysesiv og ler skrænter, som vi gerne ville undersøge og benytte.

Vi gik på opdagelsestur i skoven og langs standen, og fandt de forskellige ting vi havde håbet på. Vi indsamlede ler fra ler skrænterne langs kysten, og dette bearbejdede vi og gemte til senere brug. Vi fandt ud af at lysesivene voksede i store mængder omkring vores biotop. Vi pillede marven ud af lysesivene og formede dem til væger. Vi eksperimenterede med forskellige tykkelse på vægerne og fandt ud af at det brændte bedst og længst når vægerne var på tykkelse med en lillefinger. Vi væddede vægerne i madolie og tændte den ene væge i en dåse med olie så vægen blev ved med at suge olie op og på den måde brænde videre. Dette skabte et lille lys der brændte for os da mørket faldt på. Vi havde valgt at lave suppe over bålet da vi skulle spise, og til det havde vi medbragt grønkål, kartofler, gulerødder, porrer, løg, bouillon og krydderier. Vi hakkede alle grøntsagerne mens bålet blev klar og efter en kold dag i skoven var det dejligt med noget varmt at drikke. Vi havde medbragt en Trangia hvor vi lavede et dejligt timianbrød, med en dej hvor vi havde blandet alle de tørre ingredienser hjemmefra. Dagen sluttede af med en kop varm kakao ved strandkanten.

Björn Tordsson beskriver friluftslivet som værende et kulturfænomen, som først og fremmest hører sammen med det uformelle liv i kammeratgrupper og familier. Friluftsliv er præget af vores egne værdier, frihed og spontan udfoldelse- noget enkelt og glædeligt. Dermed kan friluftslivet ses som en vild blomst der vokser i moderne samfunds mellemrum og sprækker i menneskets fritid. Hvis vi bringer pædagogikken ind i fænomenet, kan det lyde som et forsøg på at sammentvinge verdener, der søger i hver sin retning, fordi pædagogikken er mere præget af struktur, målsætning, gennemreflekteret planlægning og faglighed. Friluftslivets pædagogik kan betegnes som værende den vilde blomst, der er blevet omplantet som nytteplante i samfundet, fungerende som virkemiddel (Tordsson, 2006, s. 11). Som vi tidligere har nævnt, har vi prioriteret at dagen skulle indeholde overskud af tid- underskud af ting, for at forsøge at bevare den vilde blomst, men vi har også været nødt til at planlægge og forberede dagen på forhånd. På trods af at vi har tænkt faglighed ind i vores planlægning og at der har været en hvis struktur, har dagen været præget af interesse, noget vi fandt glæde i at eksperimentere med og med plads til spontanitet. Vi har reflekteret over, at det er en anden tankegang der skal til når vi tænker friluftsliv, frem for det vi i de sidste par år har lært, fordi det egentlig er okay, at det bare er rart og sjovt at være i, frem for den gennemreflekterede planlægning og faglighed der tydeligt skal skinne igennem. Vi mærkede at naturen er et godt sted at søge hen, for netop at finde en form for ro, og selvom vi ikke var mange kilometer hjemmefra, føltes det som om vi trådte ind i en oplevelsesverden fjernt fra hjem og hverdag. Vi opdagede at det kræver øvelse "bare" at skulle være, når vi alle oplever en hverdag der netop er præget af overskud af ting- underskud af tid.

Samfundet, har over de sidste generationer ændret sig markant, og børn i den vestlige verden vokser op med andre forudsætninger end deres forældre og bedsteforældre gjorde. Størstedelen af børns vågne tid, tilbringes i dag indendørs og stillesiddende. Der er en stigning i overvægt blandt børn, og der tales om at børn i dag vokser op uden relation til naturen og dens muligheder. Breivik beskriver bl.a. at børn er gået fra ude- til indeaktivitet, at de har dårligere motorik og vind i håret er blevet udskiftet med en hjelm (Bentsen, Andkjær & Ejbye-Ernst, 2009, s. 55).

Her  får vi øje på hvordan friluftslivets pædagogik ville kunne komme til syne og være et nyttigt led i at bidrage til at udvide børn og unges oplevelsesunivers og opvækstsituationer gennem pædagogikkens bredde faglighed. Vilkårene i dag kan være med til at der er mindre fritid og måske økonomisk begrænsning for nogle familier, og her bliver vores rolle som pædagoger afgørende for at kunne introducere børnene for naturen- og friluftslivets værdier med de midler vi har i institutionerne. Dermed bliver den omplantede blomst værdifuld, fordi vi tænker at en omplantet blomst er bedre end ingen, når det viser sig at det er den retning vores moderne samfund peger mod.

Randi Sølvik lægger op til at friluftsliv kan bruges som socialt læringsredskab, da naturens arena i sig selv, åbner op for socialt samvær og samspil med hinanden. Dette vil kunne medføre læring og kompetencer indenfor socialt samvær med andre. Når vi er sammen med andre i friluftslivets ånd, flyttes fokus fra individuel deltagelse til at styrke relationer og fælles deltagelse indenfor naturens rammer (Sølvik, 2011, s. 80). Naturen skal ses som medskaber af aktivitet i friluftslivet, og det interessante bliver at se på naturens grundlag for al aktivitet og bevægelse. Den levende natur vil medføre nogle kropslige udfordringer og muligheder gennem oplevelsen af terrænet, vejret og de kontinuerlige skift. F.eks. vindens styrke og retning eller nedbør (Sølvik, 2011, s. 82). Hvis vi tager udgangspunkt i kroppen som læringsredskab, er vores kroppe det der danner grundlag for al erfaring, oplevelse og samspil med omgivelserne (Sølvik, 2011, s. 83).

Muligheder for deltagelse og samarbejde

I planlægningen var det vigtigt at alle var helt klar over hvad vi hver især skulle have med så vi ikke ville stå og mangle noget. Yderligere skrævede det dialog om hvilke elementer vores biotop skulle indeholde for at vi alle blev hørt i forhold til ønsker og behov. Alle var aktive deltagende i planlægningen. Dagen gav os rig mulighed for samarbejde om bl.a. at finde vej til Livstræerne, søge katalog viden, optænding af bål, madlavning og samle ler. Vi har reflekteret over hvordan dagen ville kunne forløbe i praksis med en børnegruppe, hvor det havde krævet at opgaverne var mere struktureret og planlagt for at dagen ville hænge sammen. Her fik vi øje på friluftslivets pædagogik, hvor strukturen ville være nødvendig for at danne små fællesskaber, så det ville fremme mulighederne for fordybelse og fælles deltagelse for alle. Til forskel fra dette kunne vi på vores tur samarbejde og aktivt deltage i alle friluftslivsaktiviteterne. Vi oplevede at dele katalog viden om bl.a. lysesiv og Livstræer og opnåede dialogisk viden herigennem, og om hvordan naturens elementer gjorde et sanseligt indtryk på os. Vi har nydt at være sammen på en primitiv måde, hvor vi har skulle kommunikere og eksperimentere gennem brug af vores kroppe. F.eks. da vi skulle indsamle ler fra lerskrænten. Vi opnåede kropslig og dialogisk viden for at finde det rigtige ler og finde ud af hvor dybt vi skulle grave ind i skrænten. I og med at vi har været sammen om alle friluftslivsaktiviteterne, har vi mærket en tryghed i at være flere om det fælles tredje og haft opmærksomhed på hvor vigtig en rolle hver især havde for at dagen blev god. 

I forhold til børns deltagelsesmuligheder, kan oplevelser udenfor hjem og institution åbne muligheder for at de vaner, rammer og roller der kan medvirke til at fastholde os i bestemte rollemønstre, kan være anderledes fordi rum og udfordringer er forskellige fra det vi er vant til at færdes i. Her opstår muligheder for at alle kan byde ind med initiativer og nye ideer, hvilket kan bidrage til at de deltagende kan opnå ny indsigt i hinanden og sig selv (Edlev, 2015, s. 152). Dette har vi selv mærket og oplevet i vores relationsdannelse, gennem praktiske opgaver og problemløsning udenfor Campus. På denne måde opdagede vi hinandens styrker indenfor forskellige områder- både praktiske og teoretiske.

Omgivelsernes betydning for dagen og gruppens fremtidige samarbejde

Vi har oplevet fuglefløjt, frihed, glæde og grin gennem hele dagen. Det var tørvejr og vindstille, kun ganske få bølger slog mod strandkanten, som udgjorde en helt særlig ro. Vi har oplevet et resultat af naturens vildskab, gennem ler skræntens fremstående, og man kan måske havde svært ved at forestille sig at noget der var så roligt, andre gange kan påføre stor skade rundt omkring i verden. Det var afgørende for os at det var tørvejr da vi skulle lave mad på bål og bevæge os i åbne områder.

Vi syntes alt i alt at vi har haft et godt samarbejde gennem hele dagen, og alle har påtaget sig et ansvar og taget opgaverne til sig. Vi kendte hinanden godt i forvejen så vi kunne ikke umiddelbart mærke den store forskel i vores relation i dagene efter. Som vi har nævnt i overstående, er det dog dage som disse der har styrket vores relation og samarbejde hidtil, og friluftslivsturen har givet os endnu mere som vi har været fælles om, og som fremadrettet vil indgå i vores erfaringer og fælles oplevelsesverden. Vi har mærket en anden form for træthed, haft varme røde kinder om aftenen og ved at have de forskellige materialer i hænderne og bearbejde/benytte dem, har vi tilegnet os kropslig viden og erfaring. Ved brug af vores kroppe, på en anden måde end vi er vant til, har vi mærket de ømme muskler- især i benene.

Se en film som beskriver vores dag i billeder og klip. Forhåbentlig får du en fornemmelse af den stemning vi oplevede gennem dagen: Friluftslivsdag 3-kløveren ;)

Litteratur:

Bentsen, P., Andkjær, S. og Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv og mangfoldighed. I: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik (s. 47-63). Kbh.: Munksgaard.

Edlev, L.T. (2015). Udeliv og sociale færdigheder. I: Natur og miljø i pædagogisk arbejde (s. 148- 169). København: Forfatteren og Munksgaard.

Sølvik, Randi. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for Ðngdom med Údferdsvansker. Ð: Souilé, Tine & Therkildsen, Bo. (red.): ßriluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse, s. 80-92. Handicapidrættens Videnscenter.

Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets

pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland.