Dyreholdsopgave A-B

Dyreholdsopgave A

Målgruppe:
Da vi alle tre er på dagtilbudsspecialisering, har vi valgt at fokusere på børnehavebørn i alderen 3-6 år som værende vores målgruppe. Dog har vi reflekteret over, at det er muligt at have kyllinger og høns som dyrehold, i arbejdet med alle aldersgrupper og forskellige funktionsniveauer, så længe der er engagerede professionelle til stede til at stilladsere og tilpasse det der kræves i pasningen af hønsene.

Mål:
Da vores målgruppe strækker sig fra de yngste børnehavebørn til de ældste, vil der være forskel på deres udviklingsniveau. Vi er derfor opmærksomme på at deres læringsudbytte og aktive deltagelse kan variere i processen. Hovedsageligt for de ældste børnehavebørn vil deres læringsudbytte kunne opleves ved at:

-        Børnene tilegner sig erfaring og viden om kyllinger/høns og pasning af dem

-        Børnene oplever hvor vores mad kommer fra

-        Børnene udviser empati/omsorg når de omgås dyrene

-        Børnene får kendskab til at kyllinger bliver til høns, som lægger æg mv. (livscyklus)

Fokusord: Slagtekylling, høne og hane, kam, hagelapper, fodder, sandbad, hakke, skrabe, ruge, æglægning.
Vi vil benytte fokusordene i den daglige pasning af kyllingerne med henblik på at børnene tilegner sig disse ord som en del af deres impressive sprog. For nogle af børnene vil ordene kunne indgå i deres ekspressive sprog.

Placering:
Mens kyllingerne stadig har brug for varmelampe og stillestående luft, vil det være en fordel at de er indenfor eller i et skur, i et gnaverbur eller lignende. På den måde er det også nemt at følge med i den store udvikling der sker i de første leveuger. F.eks. at de vokser hurtigt, fjerene vokser ud m.m. Når kyllingerne kan undvære varmelampe, kan de flyttes udendørs i hønsegård. Evt. i et hjørne på legepladsen i institutionen, hvor der tilhørende er et hønsehus, så de kan søge ly og ro. Hønsegården skal være tilgængelig for børnene så de har mulighed for at se/fodre hønsene på daglig basis. Høns kan blive ganske tamme, og det skal der være mulighed for at børnene kan bidrage til i institutionen ved at de er tilgængelige. Tilgængeligheden medfører at børnene har mulighed for at have ”hands-on” og opleve at de har et medansvar i pasningen, hvor de lærer gennem brug af deres kroppe og førstehåndsoplevelser.

Naturfaglige begreber:
I processen hvor børnene oplever- og passer kyllingerne/hønsene vil de kunne arbejde med naturfaglighed og matematisk opmærksomhed. F.eks. følger vi dyrenes vækst. Vi vejer dem hver uge, da kyllingerne vokser hurtigt og der kan evt. suppleres med andre kendte ting, som kan vejes i forhold til kyllingerne i en hjemmelavet vægt, med spande, for at se hvad der vejer mest. Yderligere følger vi hønsenes livscyklus og børnene får førstehåndsoplevelser med indsamling af æg og at udvise omsorg og respekt for dyr, som værende levende væsner. Ved at børnene får virkelighedsoplevelser og erfaringer med dyr, bidrager vi som pædagoger til at sætte naturfaglighed på dagsordenen og lægge en dæmper på antropomorfismen. Dette bidrager til at fremme deres naturfaglige forståelse og reelle interesse i det levende der er omkring dem (Danmarks evalueringsinstitut, 2015, s. 21-22). Der med vil børnene også få en reel indsigt i bl.a. kyllingernes livscyklus, og det bliver håndgribeligt fordi de kan være en aktiv del af de forskellige faser der viser hvordan den del af verden hænger sammen (Børn&Unge, 2012). F.eks. at kyllingen bliver til en høne, som lægger æg, som igen kan blive til en kylling hvis det befrugtes eller spises osv. osv. Se evt. kredsløbstegningen længere nede.
Udviklingen i dag viser at børn er meget indendørs og stillesiddende i deres vågne timer. Ved at have kyllinger/høns, som en del af legepladsen bidrager det til udendørsaktivitet med naturvidenskabeligt afsæt (Bentsen, Andkjær & Ejbye-Ernst, 2009, s. 55).

Tegn på læring:
At arbejde med dyr giver børnene en livsnær og konkret måde at forstå dele af verden på. Når børn omgås dyr og lærer deres adfærd at kende, vil de medbringe sig en viden og erfaring, som delvist kan overføres og bidrage til at styrke relationen børnene imellem (Børn&Unge, 2012).
Vi håber derfor på at opleve at:
Børnene snakker med hinanden om kyllingerne/hønsene og fortæller om dem derhjemme.
Børnene udviser respekt og empati for kyllingerne/hønsene og hinanden.
Børnene viser at de lærer om livscyklus ved at de er engageret og aktivt deltagende.

Dyreholdsopgave B

Behov, adfærd og indretning:
D. 23. december 2019 hentede vi 4 daggamle kyllinger på en gård på Nordals. På gården modtog de samme dag 38.200 slagtekyllinger som skal vokse og fedes op til slagtning efter ca. 40 dage.

Kyllingerne skal hele tiden have adgang til frisk vand og mad. I de første 14 dage får de opstartsfoder, som består af små piller. Efter 9 dage må de begynde at få blandet hvedekorn i og efterfølgende får større fodrepiller med hvedekorn. I minimum 3 uger skal kyllingerne have varmelampe over sig, så de har mulighed for at holde varmen mens de stadig bare har dun. De er lige nu placeret i et bryggers i et gnaverbur, med god varme omkring dem og plads til at de kan bevæge sig udenfor varmen. I bunden af gnaveburet har vi lagt strøelse og hø. Vi har valgt at bruge et gnavebur frem for en papkasse, da der er her er størst tilgængelighed til kyllingerne- de kan bedre ses, røres og observeres fra børnehøjde. Senere kan kyllingerne klare kulden udendørs, men de må ikke få træk mens de fortsat er små. Når de bliver ældre, vil de selv kunne trække i læ i et hønsehus efter behov.

Buret skal rengøres ofte, for at bunden holdes tør, og vi oplever at kyllingerne lige nu, har meget afføring. Vi har hentet 4 kyllinger fordi høns er sociale dyr, som også nemt kan blive tamme. Vi håber på at det er 4 høner vi har anskaffet, for at undgå en hanes galen.
Læs mere om kyllingernes udvikling og adfærd i Kyllinge- logbog indlægget.

Kredsløb:
Hvad kom først?- Hønen eller ægget? 😀

Litteratur:

Bentsen, P., Andkjær, S. og Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv og mangfoldighed. I: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik (s. 47-63). København: Munksgaard.

Dansk Evalueringsinstitut (2015). Forventninger til arbejdet med natur og naturfænomener. I: Natur og naturfænomener i dagtilbud stærke rødder og nye skud. (s.19-24). Lokaliseret d. 26. november 2018 på: https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/natur-naturfaenomener-dagtilbud 

Pasning af kyllinger og høns

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904?opendocument