Plantehold
Plantehold
Uge 2:Vi har i forbindelse med planteholdsopgaven sået 15 forskellige frø fra hhv. frøposer, køleskabet og vilde planter. Alle planter er sat til forspiring, med kunstigt lys indendørs, så temp. er jævn varm og vi undgår frost.
Vi har sået følgende:
Frø fra frøposer:Cherrytomater- vokser bedst hvis de står solrigt i ca. 21-25 grader. Vandes efter behov. De skal passes indendørs indtil nattefrosten er ovre. De kan omplantes når de er ca. 10 cm. store og trives godt i drivhus ( Dyrkning af Cherrytomater).
Ærter- trives bedst i muldjord. Når planten er 6-8 cm. høj kan den omplantes og der sættes et hegn eller lign. op som planten kan kravle op ad ( Dyrkning af ærter).
Peberfrugt- skal have et varmt klima på ca. 20 grader når de skal sås. Frøene sås i pottemuld og kan plantes ud i drivhus eller et varmt sted i haven efter 3-4 uger. De skal sås mellem slutningen af marts til midten af maj (Dyrkning af peberfrugt).
Agurk- har brug for meget sollys. Den skal have gødning og vand, især i vækstperioden og trives bedst i drivhus i høj temp. Planten skal nippes (Dyrkning af agurk).
Yin og Yang bønne- frøet ligner Yin og Yang symbolet med deres hvide og sorte mønster. Frøene kan sås direkte på voksestedet fra midt i maj (Dyrkning af yin og yang bønne).
Frø fra køkkenskuffen mm.:
Chilli- dæk plastik over hullet, eller brug et minidrivhus for den bedste vækst, da dette medfører en god luftfugtighed. Jorden skal holdes fugtig i de næste dage. De skal stå mørkt og i 24-27 grader. Frøene spirer efter 5-30 dage, når der begynder at komme blade frem fjernes plastikken så den kan få lys (Dyrkning af Chilli)
Hvidløg- De sættes 4-6 uger før nattefrost, så de kan få et godt rodsystem. De skal have en solrig plads, og vokser bedst i jord der er fugtig i hele vækstperioden. Kompost er godt for området med hvidløg. De sættes i fed, i 5-7 cm. dybe riller med ca 4 cm. jord over dem. De sættes med 10-12 cm. afstand mellem sig og 25 cm. mellem rækkerne. Hvidløgene kan høstes i midten af juli (Dyrkning af hvidløg).
Jordbær- plantes et solrigt sted for at opnå flest bær. Jordbær frø sås bedst i august, så vil der være mulighed for lækre bær sommeren efter.
Karse- Karsefrø lægges på fugtigt vat og vandes meget. De spirer efter ca. en uge og kan afklippes og spises. Hvis man lader dem gro, vil de blomstre med en hvid blomst. (Dyrkning af Karse) Vi har forsøgt at så karse både på vat og i jord, og er spændt på at se om der opstår en forskel på spiringsprocessen. Vi har en formodning om at der vil kunne ses forskel.
Peberfrugt- skal have et varmt klima på ca. 20 grader når de skal sås. Frøene sås i pottemuld og kan plantes ud i drivhus eller et varmt sted i haven efter 3-4 uger. De skal sås mellem slutningen af marts til midten af maj (Dyrkning af peberfrugt).
Avocado- Vask avocadostenen og sæt træspyd i så den kan hvile på kanten af evt. et glas, hvor stenen skal være halvt dækket af vand de første par måneder indtil den begynder at spire og slå rødder. Plant derefter ud i jord og vand planten jævnligt- ikke overvand. Hold øje med bladenes farve da gule blade betyder overvanding. Planten skal have meget sollys. Tyndes ud for det bedste udbytte (Dyrkning af avocadosten)
Hvidløg- De sættes 4-6 uger før nattefrost, så de kan få et godt rodsystem. De skal have en solrig plads, og vokser bedst i jord der er fugtig i hele vækstperioden. Kompost er godt for området med hvidløg. De sættes i fed, i 5-7 cm. dybe riller med ca 4 cm. jord over dem. De sættes med 10-12 cm. afstand mellem sig og 25 cm. mellem rækkerne. Hvidløgene kan høstes i midten af juli (Dyrkning af hvidløg).
Jordbær- plantes et solrigt sted for at opnå flest bær. Jordbær frø sås bedst i august, så vil der være mulighed for lækre bær sommeren efter.
Karse- Karsefrø lægges på fugtigt vat og vandes meget. De spirer efter ca. en uge og kan afklippes og spises. Hvis man lader dem gro, vil de blomstre med en hvid blomst. (Dyrkning af Karse) Vi har forsøgt at så karse både på vat og i jord, og er spændt på at se om der opstår en forskel på spiringsprocessen. Vi har en formodning om at der vil kunne ses forskel.
Peberfrugt- skal have et varmt klima på ca. 20 grader når de skal sås. Frøene sås i pottemuld og kan plantes ud i drivhus eller et varmt sted i haven efter 3-4 uger. De skal sås mellem slutningen af marts til midten af maj (Dyrkning af peberfrugt).
Avocado- Vask avocadostenen og sæt træspyd i så den kan hvile på kanten af evt. et glas, hvor stenen skal være halvt dækket af vand de første par måneder indtil den begynder at spire og slå rødder. Plant derefter ud i jord og vand planten jævnligt- ikke overvand. Hold øje med bladenes farve da gule blade betyder overvanding. Planten skal have meget sollys. Tyndes ud for det bedste udbytte (Dyrkning af avocadosten)
Frø fra vilde planter:
Vilde plante 1- vi lader os overraske !
Brombær- Er flerårig og når spiren omplantes skal den have plads til at brede sig. Skal plantes i foråret og i områder hvor der ikke tidligere har været plantet grøntsager. Brombær er en taknemmelig plante som ofte vokser i krat og buske. Frøene spredes ofte ved hjælp af fuglene. (Brombær)
Hyben- Frøene skal plantes i en potte og dækkes med jord. Vand jorden godt, og klip et mørkt stykke plastik og gør det vådt på den ene side. Den våde side skal sættes ned ad, og luk den til med et stykke elastik. Potten behøver sollys for at få frøene til at spire (Dyrkning af hyben)
Ædel gran- Fylder ca. 3,1% af det danske skovareal. Frøene er trekantede og spredes ved hjælp af dyr og vind. (Ædelgran)
Kogle- Spredes ved hjælp af dyr og vind.
Brombær- Er flerårig og når spiren omplantes skal den have plads til at brede sig. Skal plantes i foråret og i områder hvor der ikke tidligere har været plantet grøntsager. Brombær er en taknemmelig plante som ofte vokser i krat og buske. Frøene spredes ofte ved hjælp af fuglene. (Brombær)
Hyben- Frøene skal plantes i en potte og dækkes med jord. Vand jorden godt, og klip et mørkt stykke plastik og gør det vådt på den ene side. Den våde side skal sættes ned ad, og luk den til med et stykke elastik. Potten behøver sollys for at få frøene til at spire (Dyrkning af hyben)
Ædel gran- Fylder ca. 3,1% af det danske skovareal. Frøene er trekantede og spredes ved hjælp af dyr og vind. (Ædelgran)
Kogle- Spredes ved hjælp af dyr og vind.
Uge 3:
Vi kan se at karsen er kommet op og at der er forskel på det der et sået i vat og i jord. Det der er sået i jord er højere end det der er sået i vat.
Vi har eksperimenteret med kyllingernes fodder, og prøvet at så det på vat- og efter et par dage kunne vi se at solsikkefrøene og hvedekornene er begyndte at spire. Vi kan tydelig se kimrod og kimbladene (Se indlæg om pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring plantehold).
Uge 4:
Vi har sået både tørrede og friske frø fra en peberfrugt, og vi kan nu se at de friske frø fra peberfrugten spirer. Det samme gør agurk og cherrytomat.
Det karse der er plantet i jord har vi tyndet ud i, så der kun står 4 tilbage. Dette har vi gjort fordi vi håber på at se karsen blomstre og dette kræver plads omkring hver enkelt plante. Vi forbinder alle tre karse med påskesæsonen, og har som en del af påsketraditionen altid sået karse, som høstes og spises på en rugbrødsmad med f.eks. æg. Ingen af os set karsen blomstre, da vi altid har klippet det inden blomstringen og sået mange frø på lidt plads, som det ses på billedet ovenfor.
Kornblandingen fra kyllingernes fodder er blevet plantet ud i små potter.
Yderligere har vi sat et fed hvidløg til spiring i jord- og den har en begyndende spire.
Uge 5:
Vi har i denne uge ikke set nye spirer, men kan følge med i hvordan det der allerede spirer, vokser- og noget meget hurtigt. Vi har, som tidligere nævnt, i forbindelse med vores pædagogisk- didaktiske forløb beskrevet aktivitet hvor der plantes frø/kornblanding i henhold til dyreholdet, og både hvede- og solsikkeplanterne vokser hurtigt. Hvidløgets spire er blevet større, og ville være klar til at sætte ud i jorden i haven.
Hvad er et frø? - hvad er en plante?
Et frø bliver dannet ved bestøvning. Et pollenkorn blæser fra en han blomst til en hunblomst. Pollenkornet lander på støvfanget ved hunblomsten, hvor den vokser ned gennem griflen til frugtknuden, som er hunblomstens frø anlæg. Der er flere frugtknuder i blomsten, så der vil kunne være flere forskellige pollen i en frugtknude.
Vi kan se at karsen er kommet op og at der er forskel på det der et sået i vat og i jord. Det der er sået i jord er højere end det der er sået i vat.
Vi har eksperimenteret med kyllingernes fodder, og prøvet at så det på vat- og efter et par dage kunne vi se at solsikkefrøene og hvedekornene er begyndte at spire. Vi kan tydelig se kimrod og kimbladene (Se indlæg om pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring plantehold).
Uge 4:
Vi har sået både tørrede og friske frø fra en peberfrugt, og vi kan nu se at de friske frø fra peberfrugten spirer. Det samme gør agurk og cherrytomat.
Det karse der er plantet i jord har vi tyndet ud i, så der kun står 4 tilbage. Dette har vi gjort fordi vi håber på at se karsen blomstre og dette kræver plads omkring hver enkelt plante. Vi forbinder alle tre karse med påskesæsonen, og har som en del af påsketraditionen altid sået karse, som høstes og spises på en rugbrødsmad med f.eks. æg. Ingen af os set karsen blomstre, da vi altid har klippet det inden blomstringen og sået mange frø på lidt plads, som det ses på billedet ovenfor.
Kornblandingen fra kyllingernes fodder er blevet plantet ud i små potter.
Yderligere har vi sat et fed hvidløg til spiring i jord- og den har en begyndende spire.
Uge 5:
Vi har i denne uge ikke set nye spirer, men kan følge med i hvordan det der allerede spirer, vokser- og noget meget hurtigt. Vi har, som tidligere nævnt, i forbindelse med vores pædagogisk- didaktiske forløb beskrevet aktivitet hvor der plantes frø/kornblanding i henhold til dyreholdet, og både hvede- og solsikkeplanterne vokser hurtigt. Hvidløgets spire er blevet større, og ville være klar til at sætte ud i jorden i haven.
Hvad er et frø? - hvad er en plante?
Et frø bliver dannet ved bestøvning. Et pollenkorn blæser fra en han blomst til en hunblomst. Pollenkornet lander på støvfanget ved hunblomsten, hvor den vokser ned gennem griflen til frugtknuden, som er hunblomstens frø anlæg. Der er flere frugtknuder i blomsten, så der vil kunne være flere forskellige pollen i en frugtknude.
Vindbestøvning
Mange træer og buske bliver bestøvet af vinden, deres blomster er ikke særligt synlige. Derimod danner han blomsten store mængder pollen der spredes af vinden. For at en bestøvning skal lykkes, skal en hanblomst af samme art stå i vindens retning og indenfor hunblomstens rækkevidde. Hun blomsten skal være modnet til bestøvning før det kan lykkes. Ask, bøg, eg, lærk og fyr bliver alle bestøvet af vinden.Vindbestøvning
Insektbestøvning
En lang række blomster og træer bliver bestøvet af insekter. Dette sker når blomsterne blomstre og dufter af nektar. Det får insekterne til at flyve fra den ene blomst til den anden og derved overføre blomsterstøv fra hanblomsten til hunblomsten. Kastanier, pil og ahorn bliver insektbestøvet. Insektbestøvning
Frø består af en frøskal med en kim og frøhvide inden i (dog ikke alle frø har frøhvide)
Frøskalden består af moder plantens væv. Den beskytter frøet mod frost og stød og andet frøet kan udsættes for. På skallen kan man oftest se en prik, som er det sted frøet har sat fast på frøstængelen i frugten.
Kimen er den nye plante. Den består af: Kimrod - Kimknop (Det som bliver til skuddet) - Et eller to kimblade (De ligger mellem kimroden og kimknoppen) - Frøhvide (Er næring til den første vækst, den består af kulhydrat, protein og olie.). Frø
Et frø er en ny plante.
Fælles for alle planter er at de har et velfungerende system med mandlige og kvindelige dele, hvor hunnen oftest er bestående af en blomst som bliver bestøvet af pollen fra hannen. Derudover har de fotosyntese til fælles hvor de omdanner vand, kuldioxid og lys om til sukker og ilt. Derfor er planten den største producent i vores økosystem.
Kommentarer
Send en kommentar